|
||||||||||||
|
LØS
er en netværksorganisation, som arbejder på at fremme økosamfundsideen. Det gør vi bl.a. ved ¤ at være medlemsorganisation for 49 (2009) fællesskaber, organisationer og virksomheder samt ca. 300 individuelle medlemmer, ¤at udgive bøger, DVD og tidsskriftet LØSNET - om økosamfund og relaterede emner - 4 gange årligt (ofte dog 3 gange, når det ene er et stort dobbelt temanummer) ¤ at tilbyde rådgivning og vejledning til mennesker, som ønsker at lave økosamfund, og koordinere mellem de, som søger fællesskab og de fællesskaber som ønsker flere deltagere ¤ at deltage i debatten om økologi, bæredygtig bosætning, økologisk byggeri og uddannelse osv. på konferencer, seminarer, kurser, i dagspressen og gennem bøger ¤ at arbejde politisk på at fjerne hindringer og barrierer for etablering af økosamfund og økologiske eksperimentelle zoner ¤ at udbyde og formidle kurser og uddannelser inden for området ¤ at have en aktiv bestyrelse som holder ca. 5 åbne møder om året i forskellige økosamfund ¤ at deltage i Internationalt samarbejde: LØS er medlem af Global Ecovillage Network gennem medlemsskab af GEN-Europe. Herigennem deltager vi i det internationale samarbejde, som sammenkæder økosamfund og lignende projekter over hele verden. Alene i Europa er der 15 nationale netværk. | |||||||||||