Alt om bredbånd

De fleste har oplevet, at internettet lige pludselig ryger sig en tur, når man står midt i madlavningen med opskriften på ipaden. Eller endnu værre er det, hvis det ryger midt i eksamensperioden. Bredbåndet skal bare fungere hele tiden uden undtagelse. Her får du gode råd til valg af bredbånd.

Hvad er bredbånd?

Bredbånd er internet, og noget som er helt fundamentalt for de fleste i dag. Vi bruger det hele tiden i vores dagligdag både i hjemmet og på jobbet. I hjemmet er der mange, der bruger det til at få adgang til at se tv. Andre hører radio via internettet. I jobmæssige sammenhænge kan man via nettet lave virtuelle konferencer over Skype. Kort sagt bruges bredbåndet til at få hverdagen til at løbe rundt. Det er derfor også vigtigt at have en god bredbåndsforbindelse, der fungerer godt uden udfald. Der er ikke noget mere irriterende, end når internettet falder ud. Der findes rigtig mange udbydere af bredbånd. De tilbyder gerne forskellige hastigheder, så man kan finde det, som passer bedst. Prisen afhænger selvfølgelig også heraf.

Gode råd når man skal vælge bredbånd

Når man skal købe bredbånd, så er der en del ting, som man skal have styr på inden. For det første er det en god idé at finde ud af, hvad man primært skal bruge internettet til. Hvis man kun bruger det til at gå på diverse hjemmesider, og altså ikke ønsker at se tv over nettet, så kan man ofte nøjes med en mindre Mbit hastighed. Hvis man derimod grundlæggende bruger det til at streame tv, så er det nødvendigt med en god Mbit forbindelse, der kan trække det. Det kræver nemlig større kapacitet at streame end blot at surfe rundt på nettet. Man skal også tænke over hvor mange i husstanden, der bruger internettet. Hvis man er mange i familien, som er på i løbet af dagen på samme tid, så kræver det også en højere hastighed. Man kan godt dele modemmet, som er selve internetboksen, hvis man for eksempel bor i lejlighed lige ved siden af hinanden. Det vil dog kræve, at man sætter modemmet nogenlunde midt imellem, så signalet kan registreres. Hvis man er i tvivl om, hvilken Mbit hastighed der er den rigtige til ens forbrug, så kan man ringe rundt til de forskellige udbydere eller kigge på deres tilbud på hjemmesiderne. I nogle områder i Danmark har visse udbydere svært ved at levere en stabil internetforbindelse, så det skal man også tage i mente, inden man køber. Tit kan man finde ud af, hvordan signalet er, der hvor man bor med en ene eller anden udbyder. Det er væsentligt, at man vælger en udbyder, der har en stabil forbindelse, så man ikke skal kæmpe med store udsving. Hvis man gerne vil kunne have sit internet med sig rundt, så kan man vælge mobilt bredbånd. Det fungerer på den måde, at man tilslutter et lille USB modem til sin computer, som så giver internetadgang, uanset hvor man befinder sig.

Se mere på www.bredbaandsguiden.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *