Elevator er en genial opfindelse

En elevator er en decideret genial opfindelse. Både for normale mennesker, men bestemt også for handicappede. Den gør det muligt at komme højere op, selvom man har gangproblemer. Hvis man fx er lam i benet, har man ingen mulighed for at komme op, medmindre man bliver båret op. Dette har elevatoren dog gjort muligt, da den hurtigt og nemt kan bringe mennesker op og ned fra forskellige sale. Man kan dog vurdere hvor god en opfindelse det er for almindelige mennesker. Den er selvfølgelig vildt smart, hvis man har en barnevogn med. Men når man tænker på alle de overvægtproblemer, som bare bliver et større og større problem. Trappetræning er jo meget effektivt og en god måde at få pulsen op, og dermed forbrænde en masse kalorier. På den måde er det selvfølgelig ikke særligt smart. Men når man når op på 4-5 sal, er man næsten nødt til at have en elevator. Det tager ikke lang tid at blive bragt fra 0 sal til 5 sal i en elevator, når man sammenligner hvis man skulle gå samme distance. Derfor er det en opfindelse som er god for handicappede, god hvis man har barnevogn eller skal fragte ting op, men også en tidsbesparende opfindelse. En af ulemperne er dog, at man bliver mere doven hvis der er en elevator. Mange mennesker ville til hver en tid, vælge den nemme løsning, altså at tage elevatoren fremfor at bruge trapperne. Alle disse nemme løsninger der bliver opfundet, har helt sikkert en andel i den fedmeepidemi som ses verden over. Men disse opfindelser er kommet for at blive, så her må man sætte ind andre steder, for at løse de problemer.

Elevatoren er en nødvendighed i de nye skyskrabere

Når man ser de nye skyskrabere rundt omkring i verden som bliver højere og højere, forstår man hvor en elevator er en nødvendighed. De allerhøjeste er snart over en kilometer høje, og hvis man skulle gå den afstand ville det nok tage over en time. Det er jo lodret opad at det er en kilometer. Dette er vildt hårdt, og distancen er længere, for man bevæger sig jo også hen af, hvis det er trapper. Dette tager ingen tid med nutiden elevatorer, de kommer op på hastigheder som er vildt høje. Dette er også en nødvendighed, når den skal transportere mennesker over distancer på 1 kilometre. For at kunne komme op i disse højder, er det altså en nødvendighed, at elevatoren og teknologien kan følge med i de hastigheder. Derudover er det også nødvendigt, med store elevatorer og mange. Da det er så stor en bygning, vil der være virkelig mange etager og dermed mange mennesker, der skal fragtes op og ned. Derudover er der også alt det som skal være inde i bygningen. Det er derfor elevatorerne skal være så store, men også derfor der er behov for så mange. Ventetiden skulle gerne være så minimal, som det nu er muligt i så store bygninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *