Hvad er et CRM system?

Et CRM system bruges til at holde styr på en virksomheds forretningsforbindelser, internt såvel som eksternt, hvad enten det er leverandører, forhandlere eller direkte kunder af virksomheden, der alle kræver kundepleje på et eller andet plan. CRM står derfor for Customer Relationship Management. Simplificeret kan man sige, at det handler om hvordan du behandler data og informationer i forbindelse med køb og salg, så du efterfølgende kan passe og pleje dine forretningsrelationer på bedste og mest effektive vis.

Men hvilken data er det så præcist der kræver et CRM system? Det kan eksempelvist være oplysninger fra leverandører indeholdende leverance- eller produktinformationer eller oplysninger om kunders købsadfærd, alder og placering. Disse informationer kan hernæst analyseres og bruges til at målrette fremadrettede marketingsinitiativer og fremme salg.

Det kan være en langtrukken proces at gøre manuelt, og derfor er der udviklet et stort antal softwareplatforme til formålet. Disse kaldes CRM systemer og fungerer som et administrationspanel med mange vigtige funktioner, som tillader virksomheden at holde styr på essentiel data og information, som virksomheden lagrer.

Mange af platformene har også direkte adgang til virksomhedens eventuelle sociale medier, hvor virksomheden kommer i direkte kontakt med de kunder, der køber virksomhedens produkt. Selve CRM systemet skal dog ikke forveksles for værende et socialt medie, da det tjener et mere administrativt formål, hvor virksomheden kan hente kolde facts om salg, tilfredshed, m.m.

Et CRM system er en god måde for en virksomhed at kommunikere internt. De fleste af disse fungerer nemlig ligeledes som en samarbejdsplatform for virksomhedens medarbejdere, hvilket gør mange af hverdagens opgaver lettere. Det er f. eks ofte muligt at importere og dele kalendere og dermed aftaler, maillister og kontaktpersoner i branchen eller projektinformation og tidsfrister.

En anden god grund til at vælge et CRM system er hvis virksomheden har svært ved at holde styr på data og at vigtig information i værste fald bliver væk eller går tabt blandt resterende information, fordi der ikke bliver fulgt op på aftaler, projekter og lignende eller hvis en medarbejder forlader virksomheden, uden at videregive sine personlige projekter.

Der er med andre ord et utal af gode grunde til, at virksomheder bør kigge nærmere på en praktisk CRM løsning. Det er uden tvivl fremtiden inden for CRM og god kundebehandling, ligesom det både er tidsbesparende, mere effektivt og i sidste ende er med til at give bedre resultater og derfor skabe vækst for virksomheder.

Et af de bedste online CRM systemer på markedet er danske webCRM.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *