Hvidevarer når det er værst, og hvidevarerservice når det er bedst!

Jeg bor i området omkring Rødekro, og jeg fik en rigtig god oplevelse her den anden dag, da min vaskemaskine brændte sammen!

Åh nej, min hvidevarer er stået af!

Jeg havde aldrig prøvet noget lignende. Min vaskemaskine blev ved med at melde fejl, og jeg stod faktisk og havde helt vildt travlt. Jeg skulle have gæster dagen efter, som skulle blive hele weekenden, og havde planlagt den helt store vasketur. Jeg skulle både sørge for at der var rene håndklæder, rent sengetøj, og selvfølgelig noget pænt tøj, at tage på, for vi skulle i teateret og se en musical, som var en nyfortolkning af et meget gammelt værk – så jeg glædede mig, men havde travlt. Jeg ville sætte en vask over, så jeg kunne tage ud og handle det sidste, jeg manglede. Jeg havde sorteret al mit tøj, så det lå klar i bunker, så jeg bare kunne køre der ud af med vasketøjet. Jeg havde puttet ekstra lækkert vaskepulver i maskinen, så det ville dufte dejligt være rart at sove i for mine gæster. Da jeg drejede knappen over på kogeprogrammet og lukkede lågen, trykkede jeg på start. Men der skete ikke noget. Så jeg åbnede og lukkede lågen igen (bevares, det virker altså nogle gange, især hvis maskinen ikke har registreret at lågen er lukket), og trykkede igen på start. Stadig ingenting. Så jeg slukkede for maskinen, åbnede og lukkede for lågen, drejede igen knappen over på det valgte program, tændte maskinen og trykkede start. Nu var jeg ved at gå ud af mit eget skind, for der skete noget, men det var ikke godt.

Tilkaldelse af hvidevarerservice reddede min dag

Vaskemaskinens display viste en kode. Hvad det betød, anede jeg selvfølgelig ikke, så jeg måtte rode min mappe med manualer igennem, for at finde ud af det. Og der stod selvfølgelig det, som vi alle frygter: kontakt hvidevarerservice. Øv! Det havde jeg bare overhovedet ikke tid til, og jeg frygtede, at jeg ville blive nødt til at finde det nærmeste vaskeri, og betale i dyre domme for at få vasket mit tøj. Jeg tog mig gevaldigt sammen og samlede mit mod og min tålmodighed og ringede venligt ind til det selskab for hvidevarer, som jeg havde købt min vaskemaskine. Men jeg blev nødt til at ringe videre, og før jeg fandt ud af det, var jeg blev sendt igennem både Rødekro, Aabenraa og Tinglev, men så skete der endelig noget – og jeg jublede. Jeg blev beklaget mange gange, at jeg blev sendt sådan rundt, men det var kun fordi de ville finde en, som kunne komme så hurtigt som muligt, og tænk sig en gang – de havde lige akkurat en tid samme dag! Jeg havde ellers forventet, at jeg skulle vente til minimum en gang i næste uge. Sikke et held i uheld! Der kom den rareste mand, og kiggede på min vaskemaskine – og heldigvis tog det ingen tid. Og her kommer så det pinlige: problemet var, at der havde sat sig noget fast. Man kunne åbenbart selv åbne den lille låge, der typisk sidder for neden på vaskemaskinen under lågen. Her gemmer sig et lille rum med en prop-lignende genstand, man kan tage ud og tømme. Og hvad gemte sig der? Ja, jeg kan kun sige: husk nu at tømme lommerne! Også for hårnåle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *